Hej alle sammen,

Denne sidste uge spillede jeg i Harris, Michigan i min 6. turnering på Symetra Touren. Jeg fik ikke helt spillet som jeg ville, men det var ikke desto mindre end fornuftige uge på touren. 

Startende på min første runde ramte jeg bolden fint, men mit spil var bare det – fint. Jeg slog nogle gode slag, men fik også rodet mig selv ud i lidt problemer. Heldigvis fik jeg holet nogle lange putts for en runde i par. Jeg følte ikke at det havde været nogen speciel god runde, men da dagen var omme var jeg bare 2 slag fra førstepladsen. Jeg var rigtig glad da det gik op for mig, fordi det for mig betød at min bund niveau er hævet. Når jeg er i god form er det typisk for mig at score fint selvom jeg måske ikke føler at spillet helt er der, så jeg bliver ved med at flytte mig i den rigtige retning :)

Den næste dag var opgaven klar: slå bolden tættere på pinden og ikke være afhængig af lange holede putts for at redde en ordentlig runde. Dog var jeg fra start slet ikke klar mentalt. Jeg var ikke helt til stede og hvad det angår, så er golf meget ulig alle mulige andre jobs. Hvis man tager på arbejde en smule ude af balance eller ikke fokuseret nok, kommer det til at koste på bundlinjen. Efter bare 5 huller var jeg 4 over par og ekstremt frustreret. Jeg var så vred på mig selv over at lade noget fuldstændig irrelevant og ukontrollerbart have indflydelse på mit spil, men jeg bliver ved med at tage ved lære. Efter min forfærdelige start fik jeg kæmpet tilbage til 2 over par. Lige indtil 18. hul kom runde om hjørnet og bragte en dobbelt bogey med sig og en runde i 76.

Efter min dårlige dag på kontoret lørdag var jeg ude for at tage kampen op mod den sidste dag, og forhåbentlig rykke fremad i feltet. Jeg kæmpede fint derude og spillede ganske fejlfrist, men manglede bare den sidste procent for at gøre det rigtig godt. Jeg lavede 13 pars før jeg endelig fik en birdie på 14. hul. En runde i 71 var det endelige resultat og jeg rykkede op på en delt 29. plads.

Selvom banen og turnering var utrolig godt sat op var det ikke en turnering der resultatmæssigt vil gå over i historien for mig. Underligt nok er det netop det der gør at jeg kan se det som en god turnering for mig. Jeg følte ikke at jeg spillede særlig godt, men sluttede alligevel i top-30, så jeg er rigtig glad for at se den slags forbedringer i mit spil. Jeg er på rette spor og skal bare fortsætte med at arbejde hårdt og så vil resultatet følge.

Efter søndagens runde kørte jeg ned til Kohler, Wisconsin med min veninde Jessica og hendes søster. Vi var klar med en start tid på Whistling Straits mandag morgen inden vi skulle rejse hjemad. Til dem der ikke har hørt om denne bane så er den rangeret nummer 3 over USA’s bedste offentlige baner og blandt andet har huset PGA Championship. Banen var fantastisk og der var nogle utrolige syn ud til Lake Michigan. Denne oplevelse gjorde helt klart en ellers almindelig rejsedag til noget specielt!

Nu har jeg to ugers fri inden sæsonen får ben at gå på med hele 6 turneringer i træk! Jeg har aldrig før prøvet at spille så meget i streg, så det bliver en god udfordring. For nu glæder jeg mig bare til at fejre 4th of July (USA’s uafhængigheds dag) for den første gang herovre, så gi den gas med fyrværkeriet :)

-Therese