Regel 30 - Three-ball, best-ball og four-ball hulspil

Printer venlig versionSend til en ven

Definitioner
Alle definerede udtryk er i kursiv og i alfabetisk rækkefølge i Definitionsafsnittet.

30-1. GENERELT
Golfreglerne skal, såfremt de ikke er i uoverensstemmelse med følgende specifikke Regler, gælde for three-ball, best-ball og four-ball matcher.

30-2. Three-ball hulspil

a. Bold i hvile flyttet eller berørt med forsæt af modstander

Hvis en & rdq;modstander“ pådrager sig et & rdq;straffeslag“ efter Regel 18-3b, pådrages straffen alene i matchen med spilleren, hvis bold blev berørt eller & rdq;flyttet “. Der er ingen straf i matchen med den anden spiller.

b. Bold tilfældigt ført ud af retning eller stoppet af modstander

Hvis en spillers bold tilfældigt føres ud af retning eller stoppes af en modstander, dennes caddie eller udstyr, er der ingen straf. I sin match med denne modstander må spilleren, før et andet slag spilles af nogen af siderne, annullere slaget og spille en bold uden straf fra et sted så nær som muligt ved det sted, hvorfra den oprindelige bold sidst blev spillet (se Regel 20-5), eller han må spille bolden, som den ligger. I matchen med den anden modstander skal bolden spilles, som den ligger.

Undtagelse: Bold der rammer den person, der passer flagstangen eller holder den i vejret, eller noget, som den pågældende bærer – se Regel 17-3b.

(Bold forsætligt ført ud af retning eller stoppet af modstander – se Regel 1-2)

30-3. Best-ball og four-ball hulspil

a. En sides repræsentant

En side kan være repræsenteret af den ene partner under hele matchen eller under en del af en match; alle partnere behøver ikke at være til stede. En fraværende partner må slutte sig til matchen mellem hullerne, men ikke under spillet af et hul.

b. Spilleorden

Bolde, der tilhører den samme side, kan spilles i den rækkefølge, som siden foretrækker.

c. Forkert bold

Hvis en spiller pådrager sig tab af hul straffen efter Regel 15-3a for at udføre et slag til en forkert bold, bliver han diskvalificeret på det pågældende hul, men partneren straffes ikke, selvom den forkerte bold tilhører ham. Hvis den forkerte bold tilhører en anden spiller, skal dens ejer placere en bold på det sted, hvorfra den forkerte bold først blev spillet.

(At placere og genplacere - se Regel 20-3

d. Straf til side

En side pådrager sig straf, hvis nogen af partnerne overtræder nogen af følgende:

• Regel 4: Køller
• Regel 6-4: Caddie
• Enhver Lokal Regel eller turneringsbetingelse, hvor straffen er en justering af matchens stilling.

e. Diskvalifikation af side

(i) En side bliver diskvalificeret, hvis nogen af partnerne pådrager sig diskvalifikationsstraf efter en af følgende:

• Regel 1-3: Aftale om tilsidesættelse af Reglerne
• Regel 4: Køller
• Regel 5-1 eller 5-2: Bolden
• Regel 6-2a: Handicap
• Regel 6-4: Caddie
• Regel 6-7: Unødig forsinkelse; Langsomt spil
• Regel 11-1: At tee’e
• Regel 14-3: Kunstige hjælpemidler, usædvanligt udstyr og usædvanlig brug af udstyr
• Regel 33-7: Diskvalifikationsstraf pålagt af Komiteen

(ii) En side bliver diskvalificeret, såfremt alle partnerne pådrager sig diskvalifikationsstraf efter en af følgende:

• Regel 6-3: Starttid og grupper
• Regel 6-8: Afbrydelse af spillet

(iii) I alle andre tilfælde, hvor overtrædelse af en Regel ville resultere i diskvalifikation, bliver spilleren alene diskvalificeret på det pågældende hul.

f. Virkning af andre straffe

Hvis en spillers overtrædelse af en Regel hjælper hans partners spil eller ugunstigt påvirker en modstanders spil, pådrager både spilleren og partneren sig den for overtrædelsen fastsatte straf.

I alle andre tilfælde, hvor en spiller pådrager sig en straf i henhold til Reglerne, gælder straffen ikke for hans partner. Hvor straffen er angivet som tab af hul, er virkningen den, at spilleren diskvalificeres på det pågældende hul.
 

Denne fairwaywood indeholder tre ting, som den bedre spiller efterspørger
Denne 3-wood og 5-wood kombinerer længde, evnen til at arbejde med slagene og en ensartethed i træffene. Alle tre ting er noget, som den bedre spiller efterspørger, og kø...

Efter halvandet års anlægsarbejde er Himmerland snart klar til at slå dørene op. Og det bliver med et nyt navn til resortet såvel som de to baner

Det seneste tid har stået i forandringens tegn i Himmerland, hvor der er blevet byygge et stort konferencecenter med spa og vandland, imens New Course er blev redesignet. For at signalere nye tider og ændret fokus har Himmerland Golf & Country Club valgt at skifte navn til Himmerland Golf & Spa Resort.
Annoncer der betaler sig

Golf.dk er uden sammenligning det største golfsite i Danmark og din mulighed for at ramme en rigtig interessant målgruppe.

Læs mere her

Værd at læse

Ambitionen er at være Danmarks førende golfportal. Vi følger de største stjerner og de kommende stjerneskud. Skriver om de gode rejsemål og det nye udstyr. Lærer dig reglerne og giver dig tips til dit spil.

Fra gammelt til nyt

Golf er en udstyrssport, og der er ikke noget mere lækkert end at få skiftet det gamle udstyr ud med noget nyt. I Golf.dk’s auktionshal kan du sælge dit gamle udstyr og måske også gøre et kup.

Travelmarket giver dig det samlede rejse overblik. Søg blandt tusindvis af tilbud fra rejsebranchens selskaber. Vi finder den billigste flybillet for dig.

 

 Find din rejse her